Ejerløse mennesker

Jakob Them Larsen

Kemiingeniør, forsker, playboy, steril.
Manden bag covid-vaccinen. Tidligere en akavet forsker, nu succesfuld playboy. Med feen Fortunas hjælp.

Lettere selvretfærdig og selvoptaget, og en partyboy uden sidestykke. Men det slår én hurtigt, at der måske er mere til denne useriøse person, end man lige ser med det samme. Hvad der gemmer sig under overfladen, kan man vist kun finde ud af, hvis man leger med i hans lege. Der gemmer sig vist en herlig person?

Fenja Mikkelsen

Gymnasieelev, drømmer, ukuelig.
Den unge drømmer, som er hovedkuls forelsket og faldet for feen Arwen.

Fenja har altid været god til at se godhed i andre, og trods hendes unge alder er hun både livserfaren og mere moden end man skulle tro. Hun er handlekraftig, men hun kan godt blive skræmt, og nu vil hun blive stillet overfor en gammel hovedrolle fra sin barndom. Altsammen fordi hun elskede den forkerte… Eller den rigtige?

Tammi Smith

General af 3. brigade, mor, skrivebordskriger.
Den aldrende general, men grundet feernes magi ungdommelig af ydre.

Tammi blev “glemt” og har levet et helt liv, stiftet familie, udlevet længsler og drømme, og var endelig sluppet for frygten for at blive hentet af Fortuna – feen som hun havde indgået en handel med.
Nu er Tammi høstet, og spøgelser fra fortiden kommer frem. Hvilket liv skal hun til at leve, nu hvor hun allerede har levet et?

Max Cour

Den ukendte kendis. Handlekraftig, men lidt for magelig.

Max lavede en handel med Sylvester Fae (Ravlyst), og blev lovet succes udover alle grænser. Max vidste successen ville komme, så nu var der bare at vente på den. Han havde arbejdet så hårdt på det skulle ske, så at successen nu ville komme dumpende var præcis det han havde brug for. En lille ferie før livet rigtig gik igang. Men successen kom aldrig. Max blev aldrig kendt, og Høsteren hentede ham. Måske er det, at Høsteren hentede ham, der er  successen!?

Tristan Pedersen

Magiker, husbond, kriger på frontlinjen imod det okkulte.

Tristan kæmper på menneskenes side i en generationer-lang kamp imod feer og det okkulte. Hans løfte til familien har altid været “aldrig lav en handel med en fe”, men han blev nødt til at bryde det løfte, for at redde sin kone fra et dødeligt angreb forårsaget af en oldræv.
Tristan byttede sit liv for konens, til feen Kintor, men det hjalp ikke. Konen døde, og Tristan blev alligevel høstet. Nu må han få det bedste ud af det. Han må være stærk.

Pernille Jensen

Magiker, Hekseskaberens yndling, rebelsk, forældreløs

Pernille har altid været sin egen, og lidt af en rebel. Det hele handler om kontrol over sin egen skæbne, og selvom feen Runa Hekseskaber har skænket Pernille evner og kræfter, føler Pernille ikke at hun står i gæld til hende. Måske lidt? Under det kolde ydre, banker et barnehjerte. Det er forvirrende.
De magiske kræfter har gjort hende stærk, men også til et trofæ og et bytte, og feerne Darken og Ravlyst jagter hende; begge af samme grund, men af vidt forskellig årsager.

Erik Hermansen

Opportunisten, den danske Indiana Jones, gambleren.

Eriks bedste ven er uden tvivl Magnus Brabrand, og de to er et herligt makkerpar. Den ene på kant med moral, og den anden en bogorm, og sådan har det været længe. Og… Sådan vil det måske-forevigt være, for de er begge blevet høstet.
Erik kan ikke se hvorfor, men han føler han skyld i Magnus’ høstning, og leder efter en vej ud af Underverdenen for dem begge. Erik har lavet mange småhandler med Kintor, men de er altid gået godt! Erik er nemlig klog.

Julie Jellingsøe

Ung, virkelighedsflygtig, den yngste tvilling.

20 minutter yngre end Anders, og han behøver ikke minde dig om, at han er ældst. Julie reagerede anderledes end broderen, da forældrene døde, og havde brug for at vide at livet havde glæde og muligheder. Julie virker på overfladen useriøs og naiv, men når alt kommer til alt, så er hun klogere end man skulle tro, og mere godhjertet end de fleste.

Anders Jellingsøe

Ung, ansvarsfuld, den voksne tvilling.

Efter forældrenes død var det Anders, der tog sig af ham og hans søster. Fornuftig, ansvarsfuld, selvopofrende var Anders, og det kostede ham ungdommen. På nytårsaften ændrede Anders’ liv sig. Han mødte den forførende og charmerende Boreas, en ven og en vaskeægte fe, og de lavede en handel om søsterens lykke. Alt gik som det skulle, lige indtil Julie også trådte ind i Ventesalen, for Boreas havde lavet samme handel med søsteren.
Afmagt og vrede er en naturlig reaktion, men nu må der findes en løsning! Intet er så skidt, at det ikke kan fikses med hårdt arbejde.

Agnes Rasmussen

Mor, dette års Hvide Hjort, og solgte sin sjæl for at redde sin søn.

Med kun ét mål, at beskytte sin søn fra bandekonflikt og pinsler, tog Agnes imod hjælp fra feen Emris. Sønnen forbedrede sig, lagde sit liv om og var reddet, og da Høsteren hentede Agnes, for en handel med en fe koster en sjæl, gik hun velvilligt med.

Hun lavede en handel med Fortuna og Rovald, for de tilbød hende en mulighed for at se sin søn igen. Agnes blev fortryllet om til Hvide Hjort, men flygtede til Oververdenen, og levede her indtil Høsteren hentede hende for anden gang.

Agnes leder efter endnu en vej tilbage til Oververdenen og sin søn.

(sønnen er ikke en karakter til scenariet)

Merete von Dybkilde

Ung, adelig, mennesket en fe viste barmhjertighed.

Merete kommer fra en gammel adelsslægt. Hun kan opfattes som naiv, for hun har altid haft en tiltro til at mennesker ikke vil snyde hinanden. “Hellere naiv end kynisk,” var hendes ordsprog, og det gjorde hende til et let offer for Alodans legesyge. Alodan blev hendes bedste ven, men knuste hendes hjerte. Feen Emris tog smerten fra hende, og igennem denne barmhjertighed – denne handel – forseglede Merete sin egen skæbne.
Merete forsøger at finde mening, og skal navigere en verden af kynisme – så dette er ikke tiden til at være naiv.

Henrik Bakskov

Den splittede studerende, selvmorderen.

Et ungt menneske har aldrig tid til både at studere OG være social. Man må vælge, men med en fes hjælp, kan valget være begge dele på én gang. Henrik blev med feen Laurantis magi splittet i to versioner, fysiske kloner, af sig selv. Og hver dag skulle de dele erfaringer, så de levede et bogstaveligt dobbeltliv.

Til sidst blev det for meget, og Henrik Bakskov blev Henrik Bakskovs morder og Henrik Bakskovs offer. 

Thomas Møller

Voksen og familiefar, læge, mennesket der blev forført af en fe.

Thomas har været udsendt som læge til kampområder, og har respekt for liv og forskellighed. Han har altid set sig selv som moralsk god, men efter mødet med feen Demetri og den nat de delte, så er han måske ikke den bedste fortaler for moral. Thomas fortrød og fortryder, og lavede en handel på stedet, men desværre kan ingen fe-handel redde ham fra den dårlige samvittighed og vreden. Thomas kæmper en indvendig kamp, og i Ventesalen og Underverdenen vil han møde gamle kendinge.  

Natalie Olsen

Det unge menneske forelsket i feernes verden, Baldrians bytte, Strålefalds kusine

Natalie har altid været egenhændig og opfostret af sine forældre til at være meget selvstændig. Hun kommer fra familien Olsen, en nordjysk katastrofe fyldt med usagte holdninger, og det der aldrig snakkes om er den noget-ældre-kusine, som forsvandt for mange år siden.
Natalie har altid været fascineret af naturen, og mødet med feen Baldrian ændrede det hele for hende. Hendes liv gav mening på en anden måde, og selvom feernes verden burde skræmme hende, så gør den hende glad og nysgerrig. Men Baldrian forsøger at snyde hende, det kan hun mærke, og det skal han ikke få lov til.

Magnus Brabrand

Den voksne, bogormen, magiker, Eriks bedste ven.

Magnus har altid haft stor respekt for det overnaturlige, og især feer ved han hvor farlige er. Han har forsøgt at holde sin bedste ven nogenlunde ude af problemer, men Erik Hermansen er sin egen ulykkes smed. Det kan være trættende, men sådan er det. Erik er Erik, og Magnus holder af ham.

Magnus har været pennevenner med feen Rovald, og kender igennem Erik til den sagnomspundne fe Kintor. Magnus leder efter vejen tilbage til Oververdenen, præcis som bedstefaren før havde gjort det. 

Sofie Oliver Desiré

Advokat, voksen, ven(?) med en fe.

I gymnasiet blev Sofie bedste veninder med Priscilla la Boucher. De var ægte venner, talte om alt, var der for hinanden, ofte i flere dage af gangen. For nyligt kom Priscilla til Sofies dør og bad hende være hendes, og brikkerne faldt på plads – eller det troede Sofie. Nej, Priscilla var ikke lesbisk og hjerteknust forelsket i Sofie, men derimod en fe som havde snydt og bedraget i årevis, og nu ønskede at eje Sofie.
Selvom Sofie var paf og overvældet og pænt sagde nej tak, men Sofie lovede at hun altid ville være der for Priscilla. Det var åbenbart en handel, så nu er Sofie i Underverdenen, bedraget af den veninde hun elskede så inderligt… Hvad skal der nu ske..?

Sigrid von Hanetoft

Lensgrevinde, morder, opportunist.

Tvunget til at blive gift med sin onkel har sat sine spor i denne lensgrevinde. Hvis ikke man kan være fri, skal man i det mindste være medbestemmende – men onklen var klam og ondskabsfuld. Adelens grimmeste sider har ramt Sigrid, så noget måtte ske. Og med fornyet mod og styrke efter handlen med feen Tomten, tog Sigrid kniven i den anden hånd, og skar sig fri fra ægteskabets bånd ved at slå onklen ihjel.
Igen, hvis ikke fri så medbestemmende, så det er vigtigt for Sigrid at få det bedste ud af livet i Underverdenen. Hun skal bare ikke ejes af Tomten. Tomten er vist sur.

Karen Nilsson

Celebrity, sanger, mennesket som lavede samme handel med to feer.

En ambitiøs og kynisk person som ofrer både efternavn og tid på at få hvad hun drømmer om. Karen har lavet den samme handel, ord for ord, med feerne Muligan og Lauranti. Karen ville gerne have haft mere tid som celebrity, så hvis ikke hun kan være et idol i Oververdenen, så skal hun være den prægtigste i Underverdenen.
Hendes historie kommer til at tage et twist i mødet med barndomsvennen Thomas, der stadig blot ser hende som en person, og ikke som celebrity.

Sommerhoffet

Irisa Solstorm
347 år

Regent af Sommerhoffet, respekteret af alle feer.

Den iltre sommerregent, der tog tronen i et snuptag fra Muligan for 101 år siden. Ved mordet på Muligans eneste royale menneske, fik Irisa magten over hoffet, opfordret og måske endda opfordret af Dro, Vinterhoffets regent, men dette er kun rygter.

Irisa har respekt for de som ikke tøver, og for de som udretter mere end de blot taler. Irisa var meget ung da de tog tronen, men har bevist igennem de sidste 101 år, at tronen er deres af en grund. Hvert år til Høstspillet holder Irisa nøje øje med hvem der anskaffer sig royale sjæle, og at have fingeren på pulsen skader bestemt ingen. Det er sådan man beholder tronen.

Remalin
312 år

Taksator af Sommerhoffet, legesyg og drilsk

En tænksom men også legesyg fe, der finder stor glæde i at trykke på menneskers knapper hvor det gør allermest ondt. Smerte og elendighed er en mærkelig, menneskelig størrelse, som giver Remalin rigeligt med diskussion med sine hvis ikke ligesindede, så i hvert fald lige-syge-sindede.

Til Høstspillet skal Remalin bevise sit værd som Taksator, og prisgive de ejerløse sjæle. Det er en stor ære, og noget som kun Remalin kan. Godt det er Remalin som er Taksator! Men varerne skal jo besigtiges. Sådanne mennesker har altid noget, der gør ondt, og det skal udforskes.

Ofelinn

583 år

Slagteren i Sommerhoffet, feen der mistede sin ven, voldsom, legesyg

Under Årstidskrigene gjorde Ofelinn sig fortjent til titlen som Slagteren i Sommerhoffet, for at være den mest nådesløse og drabelige duellant blandt feerne. 

Ofelinn ved om nogen hvad det vil sige at miste en ven, og det er alment kendt at Ofelinn “håndterede” sin sorg over at miste Alodan for 100 år siden, ved at bekrige Ravlyst på Perlekysten. Til Høstspillet kommer Ofelinn til at stå ansigt til ansigt med endnu en ven de har mistet; Sofie Oliver Desiré. Hvordan mon Ofelinn håndterer det..?

Muligan

677 år

Bakkelandets Arving, forhenværende regent af Sommerhoffet, ærekær

En af kræfterne som stod bag nedslagtningen af to tidligere hof; Forårshoffet og Efterårshoffet. Muligan havde fingrene i, hvordan Underverdenen blev fordelt og formet efter Årstidskrigen, men har formået at undgå at blive slået ihjel. Det var sådan det blev, og Muligan lever på grænsen mellem ambitioner om tronen og lysten til at leve.

Ofelinn og Muligan er tætte og fortrolige, og på det seneste år er Muligan blevet lidt mere ilter end de plejer at være. Er noget gået galt?

Fortuna
359 år

Drømmeskaber, opportunistisk,

For Fortuna handler alt om prestige og pragt, og Fortuna har en finger med i spillet omkring 3 mennesker i år. Jakob, Agnes og Tammi. Fortuna ses som en af de prægtigste feer, men der har været lidt grus i maskineriet i år. Der har været et par episoder, som bedst kan beskrives som øv. Især episoden med Jakob Them Larsen er en torn i øjet på Fortuna, og at få Jakob hentet af Høsteren krævede vist mere end blot tomme løfter.
Fortuna er Drømmeskaber, og er dén fe som bedst forstår menneskers behov og drivkræfter, og derudover er Fortuna en af de bærende kræfter bag Sølvjagten, sammen med Rovald af Vinterhoffet, og i år har de valgt Agnes Rasmussen til at være den prægtige Hvide Hjort.

Arwen

275 år

Tronfølger i Smaragdskoven

Ligeså prægtig og indsmigrende denne fe er, ligeså farlig og sadistisk er de. Altid arrogant og legesyg, altid charmerende, og selvom Arwen måske ikke ses som den største trussel af andre feer, så er Arwen bestemt ikke en man skal undervurdere. Det har Irisa øje for; for gang på gang, overrasker Arwen med sin snedighed og ondskab.
Arwen har medbragt sin royale sjæl Karat, igen igen, for at vise ham frem og blære sig – og efterhånden ved feerne, at sammen er de to et drilsk, frygteligt makkerpar.
Arwen har været i Oververdenen indenfor det seneste år, og er blevet lunefuld efterfølgende. Noget er sket, men hvad?

Alodan
507 år

Vogter af Bakkelandet, feen der vendte tilbage fra Dybet

Feen er kendt af alle feer, for at være den eneste fe i lang tid, som har overlevet at falde i Dybet. Det siges at Alodan har besøgt, set og boet blandt Ældstefeerne, men Alodan kan ikke snakke om det, og feerne har accepteret det. Alodan er bundet af stærk Løftemagi, men er ikke en trussel… endnu?

Alodan og Ofelinn var før i tiden som pot og pande, men er på de seneste 40 år blevet mere gryde og stegegaffel. De ser ikke ud til helt at connecte som før. Noget skete i Dybet, og det piner Alodan.
Alodan er vild med kontrol, og er derfor beregnende og tålmodig, og derudover ejer Alodan mennesket

Strålefald, der er Sommerhoffets protektor.

Karat - Ejet menneske
ejet menneske

Ejet af Arwen, royal sjæl – tidl. navn, Benjamin Valdemar

En kriger af særdeles høj karat, og nok også derfor navnet blev ham givet. Han er ejet af Arwen, reddet fra slagmarken, og Arwens royale blod. Karat ser sin ejer Arwen som lige dele fantastisk og frygtelig, og nogle gange er det en gave at være ejet af Arwen, andre gange gruer han for sit liv.
Karat ved mere om Arwen end Arwen nogle gange ved, og på grund af Arwen kommer han til at stå i den frygtelige situation at møde sin datter i Underverdenen.

Strålefald - Ejet menneske

Protektor af Sommerhoffet, ejet af Alodan, respekteret af feer for hendes titel som Protektor.

For 18 år siden blev dette menneske snydt af Alodan, og Strålefald kunne ikke være lykkeligere. Hun fortæller ofte hvordan Alodan er en god ejer, en prægtig fe, og hvordan Alodan gør Strålefald stolt, og hun håber at som protektor af Sommerhoffet, så gør hun forhåbentligt Alodan stolt.
Hvem Strålefald var før Underverdenen, er ligegyldigt for feer. Men derimod, så Strålefalds handlinger i Underverdenen fortæller om et modigt, krigerisk menneske. Et årvågent menneske, et manipulerende menneske.
Strålefald er bedst kendt for at have reddet Irisa for 7 år siden, da hun stillede sig imellem Hvide Hjort og Regenten, og blev stanget. Irisa belønnede denne handling med titlen Protektor til Strålefald.

Vinterhoffet

Dro

621 år

Bjergets Hersker, klippen og toneangiver i Vinterhoffet, kynisk og sadistisk

Har været regent i 500 år, og tog tronen fra den tidligere regent Snerig, som sammen med Muligan startede Årstidskrigen. Dro har ingen favoritter, men hvis Dro havde, så var det Demetri – men det vil regenten aldrig stå ved, og den som fremhæver det skal forvente at få betaling ved kasse 1 i tæsk og nedrighed.
Dro er manipulerende, kynisk, en ren leder og ejer mennesket Boreas, som kunne være som snydt ud af næsen på regenten. Der er mange gange, hvor de to sagtens kunne være forælder og barn – altså, hvis feer kunne få børn.
Dro er feen som andre feer frygter, og man lægger sig ikke ud med Dro uden at forvente bandlysning eller henrettelse. Guthra ved dette bedst.
(Snerig er ikke en karakter til scenariet)

Rovald

829 år

Oldrævenes Hyrde, alderspræsident af feer i Vinterhoffet, tålmodig

Rovald er med sin alder en ærefrygtindgydende fe, som alle feer respekterer på deres egen måde. Rovald var gammel, da Årstidskrigen ændrede Underverdenen for 400 år siden. Rovald er tæt på ligeså gammel, som feernes nedskrevne historie, og har set ændringerne. Rovald har anciennitet som ingen andre, og at Rovald ikke er regent, må udelukkende være fordi Rovald ikke ønsker det.
Rovald ejer området Frostsletten i Underverdenen, og er den eneste som kan “styre” Oldrævene, og Rovald er kammersjukker med Tomten, Guthra og Muligan.

Darken

341 år

Jægeren af Bjerget, den bedste dusørjæger i Underverdenen, ejer Sienna som er Protektor af Vinterhoffet.

Når en sjæl er solgt, men mennesket formår at gemme sig fra feen, så er det Darken man handler med. Darken kan indfange og besejre de fleste – og i løbet af det seneste halve år, har Darken arbejdet for Ravlyst. Man ved ikke nok om det, men hvis Ravlyst har øje på et menneske, må det være en formidabel kriger.
Når Darken ikke er i Oververdenen, er Darken jæger på bjerget og jagter enten sin personlige Hvide Hjort Sienna, eller jagter andres mennesker, som er undsluppet deres stald. Darken burde med sin lyst efter trofæer og jagtrus, måske have været en sommerfe..?

Lauranti

552 år

General af Vinterhoffet, frygtindgydende, manipulerende

Lauranti er overbevist om at de er lige efter Dro i magthierarkiet i Vinterhoffet. Og der kan måske være noget om snakken, for med titlen General af Vinterhoffet, må næste skridt vel være regent?
Lauranti er skræmmende, selv for dem som ser sig som “venner” med Lauranti. Lauranti er ambitiøs som få, og kynisk og kold som en gletsjer.
Lauranti er set i selskab med Boreas et par gange i løbet af det seneste år, og de ser ud til at have det okay i hinandens selskab. Hvad foregår der?

Demetri

237 år

Taksator af Vinterhoffet, den bedste kriger i Vinterhoffet, taktisk, ambitiøs og.. følsom?

Demetri har udmærket sig som den bedste kriger i Vinterhoffet. Nok er Ravlyst den mest brutale, Lauranti general og den taktiske, men Demetri er sværdet, der altid får has på sit mål. Nogle feer mener at Demetri kan besejre Ofelinn, så god er Demetri.
Demetri har været i Oververdenen i løbet af det seneste år, og det tyder på at Demetri har lagt planer for dette års Høstspil, men hvilke?

Ravlyst

439 år

Perlekystens Skræk, Ofelinns modpol.

Kendt for aldrig at snyde sig til mennesker med mådehold eller sindsro, og er ejer af den største stald i Underverdenen. Ravlyst forstår at snyde mennesker, og grunden til størrelsen på stalden, er så Ravlyst kan sende de usle mennesker i krig på Perlekystens bred.
Vreden er Ravlysts kerne, men på det seneste er Ravlyst blevet mere nuanceret. Det er svært at beskrive hvordan, men noget er sket, og om det er sket på Perlekysten eller i Oververdenen ved man ikke. Der er mere til denne fe end blot vrede og had… Men hvad? Vent. Er det sket i løbet af handlen med Darken?

Emris

89 år

Portvogteren, den yngste fe blandt alle i eliten

Snød sig ærligt til titlen, og har derigennem fået nogle feers respekt. Med sine 89 år er der stadig utrolig meget denne fe skal lære, og der kan være delte meninger om Rovald (Emris’ mentor) har gjort sit arbejde godt nok.
Emris er en atypisk fe. For ligeså ond og drillende som Emris kan være, ligeså følsom og, ja, direkte kærlig kan Emris være. Det er højst mærkværdigt.

Boreas - Ejet menneske

192 år

Ejet af Dro, mennesket som ville være en prægtig fe.

Lige så højtflyvende ambitiøs dette menneske er, ligeså nedrig og sadistisk kan de være. Hun er øjensynligt meget stolt af at være regentens menneske, og Dro og Boreas ses ofte i samtale. Om hvad kan man kun gisne om, men de djævelske smil tyder ikke godt for hvem end det går ud over.
På det seneste har Boreas udvist mere arrogance end normalt. Noget har ændret sig, og hænger det sammen med tiden brugt med Lauranti?

Sirius - Ejet menneske

145 år

tidl. Hvide Hjort, Protektor af Vinterhoffet, ejet af Darken, respekteret af feer for hans titel som Protektor.

Hvem Sirius var, er ikke noget, feer tænker over, men noget mærkværdigt er, at Sirius har beholdt sin menneskelige navn. Og det er ikke det eneste mærkværdige med Sirius.
For 81 år siden, var Sirius udvalgt til at være Hvide Hjort, og imod alle odds overlevede Sirius jagten ved at flygte op i Bjergets kulde. Oldræve rørte ham ikke, Bjerget tog til i isnende storm, hvis man kom for tæt på – så da Dro udnævnte Sirius til protektor af Vinterhoffet, fordi Bjerget havde valgt ham, blev det godtaget på stedet.
Sirius er en til tider frygtpræget skikkelse, som ser farer over alt. Årvågen som få og fyldt med paranoia. Ham og Karat er set komme godt ud af det med hinanden. Foregår der noget der?

Det grå Hof

Pompel Rumleskaft
473 år

Knokkelkongen, Regent af Det grå Hof, ejer Loraine Batiste, tidl. Forårsfe

Ilter, rebelsk og arrig beskriver Pompel godt, men der er langt mere til denne regent end man skulle tro. Pompel er klog og forstår hvornår man skal være taktisk respektfuld, og det faktum at Pompel formåede at samle de overlevende feer fra Årstidskrigen under sig i det der blev Det grå Hof, er en mageløs bedrift. Pompel er nidkær, nærmest som en forælder for hoffet, og passer på sine feer. Men pisser man denne fe af, og der bliver fældet dom, så er Pompel, om muligt, mere kynisk end Dro og Irisa tilsammen.

Pompel finder en uhyggelig ro i sit menneske Loraine, og deres relation kan få nogle feer til at længes, og andre feer til at væmmes. Måske begge dele på samme tid, for de to er i balance med hinanden, og ligeså meget Pompel ejer Loraine, ligeså meget ejer Loraine sin Pompel.

Høsteren
2500+ år

Ambassadør for Ældstefeerne, venner med Alodan, respekteret, mest frygtet af feer, siges at have overlevet Dybet.

Høsteren binder sig hverken til mennesker eller feer, køber aldrig på auktion, og har den holdning at om lidt er det som lever borte og dødt. Der er ingen grund til at blive venner med kommende historie, så er det bedre at være en borg, der ikke lukker folk ind.
Og selvom Høsteren har denne facade af kulde om sig, så er Høsteren dybt nysgerrig på livet omkring sig, og bruger meget tid på at snakke om feer eller menneskers interesser. Høsteren er herligt paradoks, som sætter frygt i hjertet på feer – og det er de ikke helt vilde med.

Kintor Løvfald

Løvfaldets Dirigent, tidl. Regent af Efterårshoffet, ejer Aske-Ella, protektor af Det grå Hof, morbidt munter og klog

Kintor er ikke en dum fe, langt fra. Kintor er den eneste overlevende regent fra et hof før Årstidskrigen, og Kintor har fundet en ligevægt i at være vassal til Pompel. Kintor kan til tider være gammelklog, og sammen med sit menneske Aske-Ella, ses Kintor ofte storsmilende – men om det er et djævelsk smil eller et oprigtigt glædessmil kan aldrig afkodes på Kintor.
Aske-Ella er det eneste menneske Kintor tog med sig til Oververdenen. Om det var fordi Aske-Ella er royal eller noget andet stikker under, ved man ikke. 

Guthra
307 år

Taksator af Det grå Hof, “den Bandlyste”, tidl. vinterfe, hudløst ærlig og dermed ikke altid den mest taktiske.

Nok bedst kendt for at være blevet bandlyst af Dro for 200 år siden. I år til Høstspillet ophæves den bandlysning som blev pålagt Guthra, for at forsøge at skabe en rokade og overtage Krystaltronen.
Guthra er vellidt i Det grå Hof, og har med sine 307 år levet langt over halvdelen af sit liv som en grå fe. Derfor ses Guthra i Underverdenen ikke som en vinterfe mere – Måske Rovald stadig gør?

Guthra formodes at have fundet sit hjem blandt de bandlyste, men det er tydeligt for enhver at Guthra har planer for dette års Høstspil… Men hvilke? Og involverer det Fenja, som Guthra så behjælpeligt har “passet på”?

Tomten

876 år
Nissernes Regent, en af de ældste i Det grå Hof, tidl. Vinterfe, venner med Rovald, ilter og smålig, magtfuld, ejer af sin egen kongsgård

Det er ingen hemmelighed at Tomten på ingen måde føler sig respekteret for den de er. I Oververdenen er Nissernes Regent blevet latterliggjort med det opfundne begreb ‘Julemand’, og hvis menneskene vidste blot halvdelen af den ondskab og nederdrægtighed Tomten indeholder, så ville de hurtigt makke ret. De Ejerløse kender udmærket til Tomtens ondskab, og frygter denne fe noget så eftertrykkeligt.
Tomten har levet længe, og har “venner” og i alle hof. Tomten kan tale med alle feer, og selvom Tomten er en grå fe, så bliver Tomten faktisk respekteret på –næsten– ligefod med en fe af Underverdenen.

Runa

472 år
Hekseskaber, forælder til heksene, følsom, nærmeste ven til Baldrian den Faldne, tidl. Forårsfe.

De seneste par år har Runa været skaber af en ny heks. Man ved ikke meget om denne menneske-heks, men man ved at heksen vendte Runa ryggen, og det gjorde Runa både vred og ked af det. Det grå Hof har hendes ryg, som hun havde heksens, men det er Baldrian, Runas nærmeste ven, som har fået lov at støtte med belærende og kloge ord.
I Det grå Hof er Runa vellidt og respekteret som få, og da Pompel gav Runa titlen som “Hekseskaber”, cementerede Pompel Runas skaberkraft – hvordan har Runa tænkt sig at tilbagebetale denne ære? Finder vi ud af det til Høstspillet?

Baldrian

551 år
den Faldne, Arving af Smaragdskoven (død titel), nysgerrig, lettere manisk, lettere hævngerrig, tidl. Forårsfe. 

Baldrian er en ren forårsfe, hvis altså forårshoffet stadig fandtes. Baldrian er håbefuld som forår, spirende og livlig, legende og opslugt, men efter de blev tvunget til at flygte fra Underverdenen, da Årstidskrigen brød ud, har de holdt sammen med sin allierede og ven Runa.
Baldrian kan snakke med alle, og snakker ofte med Høsteren. Baldrian er vellidt i Det grå Hof, men har en hjemve, en jeg-vil-hjem-syge til Underverdenen, som ikke klæder dem. Den må Baldrian snart smide fra sig, men måske hænger det sammen med, at da krigen brød ud var Baldrian blot omkring de 130 år. Det knuste sikkert noget i dem, og for tiden har Baldrian brygget en plan sammen om at komme hjem til Underverdenen, som involverer en ung menneskekvinde. Noget med en ældgammel regel – Familiens bånd? Ikke mange feer har hørt om den regel.

Loraine Batiste - Ejet menneske

163 år
Rumleskafts Guld, hittebarnet, ejet af Pompel, evigt ung, boblende glad/naiv(?) og egenrådig.

Loraine er slet ikke så dum. Den, som synes hun er således, undervurderer hende. Det kan nogle gange føles som om hun spiller et spil, som du tydeligvis er ved at tabe, og den magt, hun besidder over Pompel, kan opfattes som skræmmende af nogle feer. Imponerende af andre.
Loraine er Pompels hittebarn. Han snød hende ikke, han tilbød hende at følge med, og hun forlod sin familie uden at kny. Hun havde fundet sit formål i Pompel, og de fleste ved ikke, om de skal være vagtsomme over for hende eller ignorere hende. Hun er voldsomt til stede, men kan virke nærmest flyvsk andre tider. Man bliver nok aldrig klog på hende, men det bliver spændende at se hvilken betydning hun for for årets Høstspil.

Aske-Ella - Ejet menneske

450 år

Protektor af Det grå Hof, Dronning, ældre end de fleste feer, royal sjæl, trist og sorgmodig, ærefrygtindgydende

For dem som kender Aske-Ella ved man at hun hedder Yrsa, og i sit menneskelige liv var en ægte dronning. Hun er den mest anerkendte royale sjæl, men som ethvert gammelt klenodie, så falmer det over tid. Hun er ældre end mange feer, og det giver disse feer en lille mindreværdsfølelse. Et menneske som er ældre end dem, er ret så sjældent, men det er jo kun fordi hun er Kintors. Kintor våger over hende som en høg. 

Aske-Ella er protektor af Det grå Hof, men slet ikke så respekteret som de to andre. Hun er jo protektor af et fe-hof, som ikke er ordentligt anerkendt i Underverdenen. Det er som at være dronningen af en losseplads – synes nogle feer – men de siger det nok aldrig højt.
Aske-Ella kan til tider ses sidde alene, og bare iagttage feer og mennesker. 450 år gør sikkert én lidt… mærkelig?