Lokation: Store Klaus
Almagerbakke 28, 3660 Stenløse
Pris: 1200 DKK
Tilmelding er åben!
(Du kan klikke HER for at tilmelde dig.)
Tak til Larpmakers, for at støtte vores projekt!
Hvilket scenarie er Høstspillet?
Høstspillet bygger på en vision om at portrættere menneskenes magtesløse møde med de fæle feer. Menneske-rollerne er derfor i centrum, og der er bygget store dele af agency ind i menneske-rollerne, så man som menneske-rolle ikke oplever at skulle være slave i to dage - dog kommer du til som menneske-rolle, at opleve at blive objektiviseret* og adlyde kommandoer.
Som fe kommer du til at tumle med oplevelsen af, at være et legesygt og til tider sadistisk væsen, der ikke har den store forståelse for respekt og grænser. Du kommer til at objektivisere og det er meningen du skal føle dig grim indvendig, imens du spiller fe.
Vi ønsker et scenarie fyldt med personlige historier i et overordnet narrativ, hvor alle passer ind, og alle kan påvirke historien. Der vil være hjertesorg og håb, intriger og drama, smålighed og selvopofrelse. Det bliver et scenarie hvor følelser og ambitioner kommer i centrum, og hvor forskellen mellem drømme og håb sættes over for kontrol og realisering.
Høstspillet skal være et scenarie, hvor det skal være fedt at tabe, og hvor sejrens sødme hurtigt skiftes ud med en bitter smag af nederlag. Det er et scenarie for spillere, der vil bygge en fed historie sammen, og derfor ikke et scenarie man bør tage til, hvis man vil vinde. Sagt på en anden måde: I kommer til at tabe alle sammen, men vejen derhen bliver fyldt med succeser og små og store triumfer.
*Vi har en halskæde-mekanik, som gør at objektivisering ikke falder på det fysiske.
Vi tolererer ikke body-shaming til Høstspillet.
Til scenariet vil to store grupperinger være sat overfor hinanden: Menneskene og Feerne.
Feerne tilhører 'De Underjordiske' - de, der bor i feverdenen Underverdenen. Her bor mange af de overnaturlige væsner; feer, nisser, trolde, alfer, elvere og mange flere, men langt de fleste mennesker har ingen kendskab til eksistensen af De Underjordiske, og de som har, har for længst fortrudt det.
Den herskende gruppe af væsner i Underverdenen er feerne. Disse har med tiden inddelt sig i såkaldte hof. Hoffene har sine egne særpræg, karakteristika og værdier, og langt de fleste tager ære i det hof de tilhører.
Til scenariet vil man enten kunne spille et menneske eller en fe.
Menneskene kaldes også menneskesjælene og omtales enten som 'Ejerløs' eller 'Ejet'. Hvis man er ejet, er man bundet til en fe. Feerne er fra tre hof; Sommerhoffet, Vinterhoffet og Det grå Hof.
Sommerhoffet bor i Underverdenen.
Vinterhoffet bor i Underverdenen.
Det grå Hof bor i Oververdenen.
Ejerløse mennesker bor i Oververdenen.
Ejede mennesker bor i Underverdenen.
- - - - -
Vigtigst af alt: Menneskesjælene er IKKE døde og på vej til efterlivet. Du spiller et levende menneske, kidnappet og hentet til feernes verden - så du har stadig rigtig meget at vinde, men også hele dit liv at tabe.
Disclaimer
Lore og fiktionsramme
Fiktionen som vi spiller i, har sin inspiration fra mange forskellige kilder. Den endelige udformning er sammensat og skabt af Mads og Bjørn-Morten, så kendskab til de forskellige legender, overtro, eventyr og myter er ikke nødvendigt for at deltage.
Scenariet er ikke et sted hvor man kan flashe og overrumple alle med sin fe-viden.
Fiktionen er skabt som en helt ny lore for at undgå gate-keeping, og så der ikke stjæles fokus fra scenariets egentlige formål; karakterernes historie.
Du finder derfor al den nødvendige viden i din rolle, og i baggrundsmaterialet til scenariet.
Overblik over spillet
Høstspillet er en tilbagevendende, årlig begivenhed i den Underverdenen, som foregår ved efterårsjævndøgn. For feerne er Høstspillet en samling af flere vigtige begivenheder.
Den vigtigste begivenhed burde være overdragelsen af magt mellem hoffene, men det er tydeligt, at det i stedet er Auktionen og fordelingen af menneskene, som har solgt deres sjæle til underverdenen. Alle de andre begivenheder skal også ordnes, men det er slet ikke ligeså sjovt som Auktionen.
Indtil magten bliver overdraget er ingen stridigheder tilladt, men feerne kan jo sagtens drille hinanden.
Begivenheder til scenariet:
Sommerhoffets Sidste Bal (fredag aften)
Klargørelser til Auktionen (lørdag)
Auktionen og fordeling af sjælene (lørdag)
Overdragelsen af magt fra Sommerhoffet til Vinterhoffet (lørdag spisetid)
Vinterhoffets Første Bal (lørdag aften)
MAD
Der vil være sørget for mad til planlagte måltider. Der er taget højde for de mest almindelig madallergier (laktose og gluten.)
Efter tilmeldingen vil vi sende en spørgeskema ud, hvor vi bl.a. vil spørge til hvad du spiser og evt. ikke kan tåle.
Der er planlagt følgende måltider:
Aftensmad Fredag
Morgenmad lørdag
Frokost lørdag
Aftensmad lørdag.
Morgenmad søndag (vil hovedsageligt være rester.)
ALKOHOL
Det er tilladt at nyde alkohol til spillet. Der er ikke købt noget ind fra vores side af, og vi har tillid til at du som spiller ikke medbringer et barskab.
Vi vil ikke se synligt fulde spillere, og kan du ikke styre det, opfordrer vi dig til ikke at drikke. Alkohol er ikke bærende for spillet, dog er vi opmærksomme på, at et glas kan give flair og sætte en stemning.
Vigtigt: Respektér andres nej, hvis de afslår en alkoholisk drik - og brug ikke spillets magtdynamik til at få dem til at drikke det! Nej betyder nej.
Vi forbeholder os retten til at sende for berusede spillere i seng.
(Der har ikke været nogle fortilfælde til run-1, run-2 eller run-3, så lad os fortsætte den gode track-record.)
TILGÆNGELIGHED
I dette afsnit vil vi prøve at beskrive hvad det kræves af dig, for at kunne deltage i scenariet.
Mobilitet:
Lokationen er ikke kørestolsegnet.
Alt efter din karakter, foregår noget af dit spil udenfor. For alle roller, forventes det at man kan deltage i en dans, på den ene eller den anden måde. Rejser det spørgsmål, så tag kontakt til os. Vi vil bestræbe os på at finde en løsning, så du kan deltage i scenariet.
Det er planen at spillet kun kommer til at foregå tæt på lokationen.
Boglighed:
Der skal læses noget for at kunne deltage i scenariet. Bjørn vil indlæse store dele af designdokumentet og fællesmaterialet, for at sikre læsebyrden mindskes.
Læsemateriale:
Et designdokument på ca 25 sider, kostumeguide og en delmængde af de 45 roller.
Din rolle (rollen er på ½-1 sides tekst.)
Minimum: 30-40 sider.
Maximum: 80-100 sider i alt, hvis du vil læse alt materiale, heriblandt alle roller.
Overnatning:
Der er soverum af forskellige størrelser fra 4 - 10 personer, med køjesenge.
Det er en spejderhytte, og der kan ses mere på deres hjemmeside:
https://storeklaus.dk/?page_id=39
Du skal selv medbringe lagen, pude og dyne/sovepose.
Vi vil have sovemuligheder for en begrænset mængde spillere med særlige behov.
Gør os opmærksom på dine behov i din tilmelding.
Musik:
Til scenariet vil der være musik. Lydniveauet vi taler om ligger langt fra øredøvende og skraldebang-smadderhøjt, dog vil det have en vis volumen, så alle kan høre den, når der skal danses. Derudover vil der forekomme stemningsmusik, men dette bliver baggrundsmusik mere end lyttemusik.
Hvis du er lydsensitiv, kan vores bedste svar være, at musikken vil være i begrænsede perioder, og ikke hele tiden - og langt fra på koncert-niveau.
Rolleønsker, lotteri, flagging og casting
Proces og kommunikation
Tilmelding
Når du tilmelder dig Høstspillet run 4, indgår du i et lotteri om de 45 pladser.
Flagging
Der vil umiddelbart efter tilmeldingen lukker sættes gang i en flagging-process, hvor alle tilmeldte får tilsendt en liste med dem som har tilmeldt sig, og man skal nu flagge og sende svar tilbage til os.
Svarer man ikke på flagging, så ser vi det som at du ikke ønsker at flagge nogen.
Lotteri
Vi (arrangørerne) sætter os sammen, og trækker alle tilmeldte i vilkårlig rækkefølge, så enhver tilmeldt modtager et nummer i lotteri-køen.
Casting
Ud fra din tilmeldings ønsker og præferencer, og dit lotteri-nummer, går vi nu i gang med besætte rollerne på bedst mulig måde - oppefra og ned igennem lotteri-numrene.
Hvis du ikke modtager en plads i første omgang, kan du være heldig at modtage et tilbud om en rolle, hvis du skriver dig på Reservelisten.
- - - - -
Rollebeskrivelser kan findes på undersiden.
Der er alle 45 roller beskrevet med 3-8 linjers tekst.
DET ER IKKE forventet at du læser dem igennem, før du tilmelder dig!
I tilmeldingen vil du kunne ønske at spille en af følgende rolletyper:
Fe (21 roller fordelt på 3 hof)
Ejet menneske (6 roller fordelt med 2 i hvert hof.)
Ejerløs menneske (18 roller)
Hver rolle vil udforske sin egen historie og dertilhørende tematikker, og derfor er det vigtigt, at du i din tilmelding fortæller klart og tydeligt hvilke tematikker du IKKE ønsker at spille på/udforske.
Tematikker kan f.eks. være:
Alkoholisme, overgreb, forældreskab, utroskab, kærlighed, selvmord, krig.
Vi glæder os rigtig meget til at bringe "Høstspillet" til live sammen med jer!
Crew bliver offentliggjort senere, når vi har fået ja fra dem vi har spurgt. ;)